Online shopping er nemt og bekvemt, men det er vigtigt at være opmærksom på sikkerheden, når du bruger dine penge på nettet.
Først og fremmest bør du tjekke hjemmesiden grundigt, før du køber noget. * Er der stavefejl
- Virker produkterne OK
- Er der relevante links til handelsvilkår
- Hvor er forhandleren lokaliseret
- Er der kontaktoplysninger?
- Har de eventuelt e-mærket?
- Se efter "https://" og et hængelås-ikon i adresselinjen – det betyder, at siden er sikker.
- Undersøg butikkens omdømme ved at læse anmeldelser online eller tjekke Trustpilot.
Når du betaler, er det en god idé at bruge kreditkort, da de ofte giver bedre beskyttelse end debitkort. Overvej også at bruge tjenester som PayPal for ekstra sikkerhed. PayPal tilbyder køberbeskyttelse, så du kan gøre indstigelse hvis du ikke modtager dine varer, eller varerne ikke lever op til forventningen.
Brug stærke, unikke adgangskoder til hver webshop, og aktivér to-faktor-godkendelse, hvis det er muligt. Undgå at shoppe på offentlige Wi-Fi – brug hellere dit eget netværk eller en VPN. Dette er specielt vigtigt for de webshops der gemmer dine betalingsoplysninger.
Husk at tjekke dine kontoudtog regelmæssigt for mistænkelige transaktioner. Hvis du ser noget mistænkeligt, så kontakt din bank med det samme. Vær kritisk over for tilbud, der virker for gode til at være sande, og sammenlign priser på forskellige hjemmesider (https://pricerunner.dk er en god kilde), før du køber. Pas på mistænkelige links i e-mails og beskeder – gå direkte til butikkens hjemmeside.
Hold dit styresystem, browser og antivirusprogram opdateret, og tag screenshots af ordrebekræftelser og gem e-mails med leveringsoplysninger. Endelig er det en god idé at kende dine rettigheder som forbruger. I Danmark har du ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage.
Ved at følge disse råd kan du shoppe online med rimelig ro i sindet.
0 kommentarer